Nytårshilsen 2020 og PIKO nyheder
Et nyt år 2021 er begyndt. Vi har forladt det triste 2020, men vil gerne ønsker alle medlemmer, venner og følgere tak for i år og håbe på et godt 2021.
I 2020 skulle klubben i april have deltaget i Europas største Hobbymesse i Dortmund – den blev desværre pga. Corona først udskudt til august, og siden helt aflyst. Vi har stadig invitationen til denne store begivenhed, der forhåbentlig kan afholdes i 2021.
Vi håber også, at det senere på året bliver muligt til efteråret at deltage i Hobbymessen i Rødovrehallen eller en udstilling i DMJU-regi.
Trods Corona er der blevet bygget i klubben:
- på det tyske modulanlæg er to af banegårdene blevet totalrenoveret med nye og længere spor; ny elektronisk banegårdsstyring samt opbygning af overledning med materiel fra Sommerfeldt. Alt i alt en betragtlig fornyelse og forbedring af anlægget
- på det dansk anlæg arbejdes der på et nyt modul, Det bliver et remiseanlæg, hvor remisen er bygget af et klubmedlem ud fra remisen i Roskilde. Endvidere er “Det gule Palæ” (Kommandoposten fra Kbh. Godsbanegård) blevet bygget som laserbyggesæt.
Der er også kommet masser af nyheder i TT, som jeg vil lave en opsamling på i et andet opslag. Vi kan dog allere her linke til PIKOs 2021 TT-nyheder – og i slutningen af januar 2021 kommer Tillig med deres nyheder.
https://www.piko.de/KAT_PDF/99421.pdf
Så det har været et spændende men udfordrende år – vi er sikre på, at 2021 bliver lysere.
Vi gælder os til at se jer på årets udstillinger!