Sporplan City (100cm x 180cm) - standardspor

"City" er en sporplan til et større hjemmeanlæg. Banegården har 3 gennemgående hovedspor, med en rimelig perronlængde. Her er endvidere gode muligheder for togkrydsning og -overhaling. På selve banegården er der endvidere to ventespor til lokomotiver - disse kan f.eks. bruges i forbindelse med lokomotivskifte fra diesel til damplokomotiv på gennemgående tog. På anlægget er der endvidere en godsbanegård med fire spor til pakhus og læssevej samt til sammen stilling af nye godstog - endelig er der tilslutningsmulighed til en fabrik. Et skjult sporafsnit giver mulighed for at et tog kan vente mens man kører på den øvrige del af anlægget. 

Forslag til forbedning

Har man mulighed for at gøre anlægget en smule dybere (5 cm) kan der indbygges endnu et skjult gennemgående spor under byen. Herved kan man få en mere afvekslende togdrift, ligesom der kan opstilles ventende tog i begge retninger. En anden mulighed er at tilføje et ekstra modul med et remiseanlæg med drejeskive (Fleischmann) og ringremise og kulgård (begge Auhagen).