Dansk TT-Klub - modeljernbaner i 1:120
Om Dansk TT-Klub
Dansk TT-Klub er et fællesskab af modeljernbanefolk, som interesserer sig for modeljernbaner i størrelse TT, skala 1:120.
Klubben er hjemmehørende i Københavnsområdet, men organiserer TT-interesserede over hele landet.
TT-Klubben bygger bl.a. på et moduanlæg, som vises på udstillinger i ind- og udland.
Formand er Martin Kristensen.
Du kan kontakte os på mail:
ttklub@yahoo.dk
Nyt på siden:
Nyhedsbrev lagt op den 12.4.2016
Nyhedsbrev lagt op den 16.8.2015
Nyhedsbrev lagt op den 3.12.2014
Artikel fra TILLIG CLUB-AKTUELL om vores modulanlæg. Se link på forsiden til PDF af artiklen samt oversættelse til dansk (1.10.2014)
Læs om bygningen af en dansk DSB litra N i TT under menupunktet DSB i TT (3.4.2014)
Nürnberg-messen 2013 – mange spændende nyheder i TT
Årets Nürnbergmessen bød atter på mange spændende nyheder i TT.
Førende er selvfølgelig TILLIG, der er den største producent i TT. Her er et link til TILLIGS nyhedskatalog for 2013, hvor hovedparten af nyhederne er omtalt i ord og billede.
Link til TILLIG NYHEDSKATALOG 2013
Af særlig interesse vil jeg gerne fremhæve:
El-lokomotivet E18 (nyhedskatalog s. 4 og 5) og hvor den første variant kom som DR sen epoke IV (cromeoxidgrøn med røde bogier) lige før jul 2012, kommer nu i flere andre udgaver. I epoke II som DRG i blågrå bemaling og DR epoke III i olivengrøn med sorte bogier.
Pansertransportsæt (nyhdeskatalog s. 8)med to sværlastvogne med T-34 tanks samt lukket godsvogn til mandskab. DR epoke III.
Damplok BR 23.10 (nyhedskatalog s. 9) er efter min mening årets hovednyhed, selv om den kun præsenteres i form af et forbilledefoto. Kommer første i 2014, men er bestemt værd at vente på.
Hvorfor? 23.10 var et såkaldt Neubaulok, og blev bygget på basis af alle de erfaringer man i Tyskland havde samlet sig gennem næste 30 års udvikling af de såkaldte Einheitsloks i mellemkrigstiden. 23.10 blev udviklet af DR i 50-erne, og var tænkt som et slags universallok, der skulle kunne løse en bred vifte af opgaver foran persontog, nærtrafiktog og godstog. Kendetegn var bl.a. svejset kedel, høj hastighed i begge retninger på 110 km/t, rummeligt førerhus og en moderne tender med rigelige kul og vandforsyninger.
Konstruktionen var en stor succes, og kunne sågar løse nogle af de opgaver som ellers blev løst af de større persontogslok BR 01 og 03. Det succesfulde lok blev dog overhalet af udviklingen, idet DR i begyndelsen af 60´erne i stedet satsede på diesel (V180) og elloks (E11 og E42). Bygget i 110 eksemplare - sidste lok blev sat i drift i 1960, hvilket var det sidste damplokomotiv en tysk jernbaneforvaltning satte i drift.
Et smukt og spændende lok, som på mange måder er indbegrebet af DR i epoke III og tidlig epoke IV.
DDm autotransportvogn (nyhedskatalog s. 11)DR epoke IV. Blev både benyttet i internationale tog til Vesttyskland (transit Vestberlin-Vesttyskland) og i fjernforbindelser til fx Bulgarien i Turex (Turistenexpress) Dresden-Varna.
Gbs-vognsæt DR epoke IV (nyhedskatalog s. 12)med tre forskellige udgaver af standardgodsvognen litra Gbs som kørte i stort antal i 80-erne og 90-erne.
Rheingoldsæt DB epoke III (nyhedskatalog s. 13) er første del af det legendariske Rheingold togsæt. Everes med ellok E10 i Rheingold-lakering samt udsigtsvogn og 1.klasse-vogn. Senere følger flere forskellige vognsæt.
ICE DB epoke VI (nyhedskatalog s. 22, 23, 24). Det komplette ICE-1 kommer i nyt oplag. Er teknisk forbedret i forhold til tidligere udgaver fra TILLIG, og er nu i epoke VI lakering/litrering.
Dansk TT-nyheder fra TILLIG
TILLIG har i år tre dansk nyheder i programmet. På side 34 finder vi en dansk kølevogn litra IKI epoke III samt en fladvogn litra Rs med rørledning fra epoke IV.
Endvidere kommer TILLIG nu med en DSB NOHAB-diesellok litra My i epoke IV bemaling (rød/sort)(nyhedskatalog s. 48). Har været savnet i flere år, hvor man har kunnet får den berømte NOHAB-maskine i mange andre bemalinger: ungarsk, luxemburgsk, ungarsk og divers tyske privatbaneselskaber. Men nu kommer den endelig i den måske mest berømte lakering, nemlig fra DSB !
Jeg har her kun plukket et lille antal nyheder – læs det hele i nyhedskataloget (link ovenfor).
Andre producenters nyheder
Også andre producenter havde spændende nyhed – se producenternes hjemmesider i vores linksamlink her på hjemmesiden:
PIKO kommer med hele to lokomotivnyheder i TT. Det store standardlokomotiv V180/BR118 fra DR(epoke III og IV) og det lille rangerlokomotiv V15. Begge kommer til en meget attraktiv pris på 89,- Euro altså omkring 600-700 kr….så kan alle lege med.
Kühn koncentrerer sig om at gøre deres nye sporsystem i TT komplet (bueskifter, krydsspor m.v.) samt kommer med en lang række nye bemalinger af deres kendte lokomotiver E11, E42, E10, Herkules, Taurus m.v.
Endvidere udbygger de deres program af Y/B-personvogne. Nu med en lang række bemalinger fra DR epoke IV, efter de sidste år kom med vognene i bemalinger fra CSD epoke IV og V/IV samt Städteexpres fra DR epoke IV.
KRES kommer bl.a. med nye bemalinger af DB motortog BR 628 samt af DR skinnebussen BR 172.
ROCO kommer også med spændende nyheder. Flere forskellige udgaver af bl.a. BR 44 (fx DR epoke IV med olietender) samt flere varianter af DR BR 38 epoke III og IV. BR 38 koVmmer også i udgaver fra epoke I (preussisk KPEV P8) og II (DRG). Endvidere går forberedelserne til damplok BR 58 reko DR epoke IV videre. Vi håber dette store og klassiske lokomotiv kommer som nyhed i 2014.
Beckmann kommer efter flere års tilløb nu med det længe ventede universallok BR 41. Beckmann er berømt for sin kvalitet, og BR 41 bliver en optisk og teknisk lækkerbisken!
Afslutnings skal der nævnes lidt andet godt: Faller vener tilbage med sit program af TT-huse; Auhagen fortsætte sin serie med TT-byhuse med en 5-etages byejendom; Busch kommer med en lang række byggesæt og landskabsdele i TT i lasercut, ligesom Busch har genoptaget den produktion af TT-vogne de overtog fra Lorenz.
Så alt i alt gik TT-folket fra Nürnberg-messen med en masse godt i vente!
Copyright © 2012 CompanyName.com