TT Aktuelt - opdateres løbende (senest 7.1.2008)
Længe ventet BR 50 udleveres nu fra Tillig (7.1.2008)
Det klassiske tyske godstogslok BR 50 - som nærmest må betegnes som et tysk standardlok - udleveres nu en en superflot udgave fra Tillig. BR 50 kommer først som DR rekolok BR 50.35 - senere i år følger en BR 50 Altbau, som var den oprindelige udgave.
Kres kommer med VT 18.16 (BR 175) i TT - december 2007
|
Kres kommer nu med den længe savnede model af DDR-lyntoget VT 18.16 (senere BR 175), som i 60-erne bl.a. kørte som Neptun-ekspres mellem København og Berlin.
Kres kommer i første omgang med to forskellige udgaver fra hhv. epoke III og IV - begge som 4-delt togsæt. Begge togsæt består af to motorvogne, restaurantvogn samt mellemvogn. Senere kommer yderligere 2 mellemvogne.
VT 18.16 er i butikkerne fra december 2007 og koste under 400 euro. Se endvidere Kres hjemmeside.
ROCO annoncerer BR 44 i TT (oktober 2007)
På Modell & Hobby-messen i Leipzig meddelte ROCO at de i 4. kvartal kommer med godstogs damplok BR 44 - det klassiske tyske damplok, som kørte i stort antal hos både DR og DB (og før krigen hos DRG). Satsningen beviser, at ROCO mener det alvorligt med deres tilbagevenden i TT!!!
Tillig udleverer nu DSB My 1143 i TT (maj 2007)
Tillig har nu præsenteret sin ny NOHAB i dansk DSB-bemaling. Modeller er 98% dansk, idet man har valg at lave den tidligere DSB-maskine som idag kører som privatbanelok i Tyskland. Bemalingen svarer til den danske epoke III bemaling. Eneste afvigelser er at stykket mellem luftgitrene og taget er gråt samt der er en beskeden privanbanelitrering på siden af næsen. Ser man bort fra de detaljer (som let kan ændres med en pensel) har man en dansk maskine, som den kørte i epoke III-IV i Danmark (ikke alle loks blev ommalet i rød-sort).
Tillig kommer med NOHAB diesellok - også i DSB (27.2.2006)
Efter den klassiske NOHAB maskine - DSB litra My - har været ude af Tilligs TT-program i over 10 år, vender den nu tilbage. Den oprindelige model af NOHAB´en blev lavet af Zeuke tilbage i 1969 og blev videreført af først BTTB og siden af Tillig indtil den gik ud ar produktion for over 10 år siden. Tillig præsenterede på Nürnberg-messen 2006 en ny NOHAB-maskine fra hhv. Luxemburg (CFL) og Ungarn (MAV), men den kommer ifølge Tillig også i danske bemalinger samt i forskellige tyske privatbanebemalinger. Den nye maskine har en helt moderne undervogn, snitsted for digitaldekoder, moter med svingmasse m.v., så den lever helt op til moderne standard.
Det glæder det danske TT-publikum at denne klassiske og smukke maskine er tilbage i Tilligs program
PIKO ind i TT (27.2.2006)
Den store tyske modelbaneproducent PIKO, som idag er meget aktiv i størrelse H0, går ind i TT. I 2005 præsenterede PIKO epoke 5 ellokomotivet type Taurus i DBAG bemaling. Dette lok blev på 2006 Nürnberg-messen nu præsenteret i tre nye bemalinger, som vil live op på alle epoke 5 anlæg.
TT-modeller efter amerikansk forbillede (11.3.2004)
TT-størrelsen blev født i USA i 1946, men i mange år har det været sparsomt med modeller efter amerikansk forbillede. Bortset fra nogle enkelte byggesæt fra amerikanske småserie-producenter, skal man tilbage til Rokal-modeller fra 1960-erne for at finde noget. Men det bliver snart anderledes. Igennem snart mange år har en US-interessegruppe under den tyske TT-foreninge AKTT arbejdet med selvbyg og modulkørsel efter US-forbillede, og på deres initiativ starter nu en tysk produktion af forskellige byggesæt af US loks og vogne. I første omgang planlægges følgende:
- FD7 - det klassiske amerikanske diesellokomotiv i familie med det danske My. Overdel og nye bogie-sider monteres på Tillig undervogn fra BR 119/219, hvilket garanterer optimale køreegenskaber
- boxcar (lukket godsvogn) i forskellige udgaver
- streamline-personvogne i forskellige udgaver
Der er således intet i vejen for at kaste sig ud i et TT-anlæg efter amerikansk forbillede! Yderligere informatin kan findes i TT-Kurier nr. 1/2004 eller på www.modellbahnhof-geringswalde.de
Faller præsenterer Car-System i TT (6.10.2003)
Faller har nu præsenteret sit berømte Car-System i størrelse TT. Hermed kan også TT-anlæg motoriseres ligesom H0-anlæg har kunnet gennem de seneste år. Fallers Car-System er baseret på usynlige styretråde, som lægges ned i vejbanen på modeljernbaneanlægget - og nu kan busser og lastbiler bevæge sig rundt på anlægget, styret af en "usynlig hånd".
Startsættes omfatter 10 meter styretråd, Fallers særlige vej-spartelmasse, en H6 bus fra Gabor, som er forsynet med en særlig Car-System undervogn samt en omformer til at sætte strøm på systemet. Faller vil næste år udbygge systemet med forskellige lastbiler, så der for alvor kan komme liv på TT-anlægget.
Alle de ekstrafacilliteter som H0-systemet omfatter kan ubegrænset anvendes i TT; f.eks. særlige stoppe-steder til busser, vejskifte, så trafikken kan dirigeres i forskellige retninger.
TTe smalsporssystem fra Kittler (6.10.2003)
Den tyske småserieproducent Kittler vil producerer et komplet system af smalsporsbaner i størrelse TTe, dvs. skala 1:120 på 6,5 mm spor (samme sporvidde som skala Z). Forbilledet er smalsporsbanerne i Sachsen, som kørte på 750 mm spor.
I systemet vil indgå et damplok type IV K, som var det typiske sachsiske smalsporslokomotiv; en fire-akslet enhedspersonvogn, 2- og 4 akslede åbne godsvogne samt en roll-wagen (dvs. en vogn til transport af normalsporede vogne). Endvidere 2 sporskifter samt flexspor.
Tillig bekræfter, at BR 175 vil komme i TT (18.9.2003)
Tillig har nu officielt bekræftet, at BR 175 er optaget i firmaets nyhedsprogram. Der ligger endnu intet klart om hvornår togsættet vil være klar, men man kon fortsat håbe på Nürnberg-messen 2005.
Samtidig har Tillig meddelt, at planerne om at lave DR rekordlokomotiver BR 18.01 er droppet. Det skyldes dels, at firmaet Jago allerede er langt fremme med dette lokomotiv - dels at man vil færdiggøre en række af de tidligere meddelte projekter, som endnu ikke er færdige. Det drejer sig bl.a. om BR 52.8 og BR 50.35, begge reko-udgaver af hhv. BR 52 og 50 samt som omtalt BR 175.
Tillig overtager KATOs BR 175-projekt (9.5.2003)
Den japanske modeljernbaneproducent KATO har de sidste to år på Nürnbergmessen talt om at ville producere det legendariske DDR lyntog BR 175 (ex. VT 18.16) i TT. KATO har tidligere lavet en meget flotte model af dette store tog i H0. Nu er det imidlertid blevet meddelt, at Tillig har planer om at overtage KATOs projekt. Grunden er vel den, at Tillig er den absolutte markedsfører i TT, og at det vil være vanskeligt for KATO at nå ud i alle afkroge af TT-verdenen.
Vi glæder os meget over, at projektet ikke er blevet opgivet, men overdraget til Tillig. Tillig har før bevist, at de magter at løfte store projekter, f.eks. den komplette ICE, der blev gjort færdig på få år i meget høj kvalitet.
BR 175 er interessant af to grunde. Dels var den vel indbegrebet af Deutsche Reichsbahn i DDR, og vil være en gevinst for næsten ethvert TT-anlæg i epoke III og IV. Dels er den specielt interessant for udenlandske TT-fans, idet den i mange år kørte på nogle af de vigtige internationale forbindelse, bl.a. "Neptun" mellem Berlin (Øst) og København H.
Tillig har ikke meddelt hvornår BR 175 vil være klar, men hvis den tekniske forberedelse allerede er afsluttet, vil det vel være realistisk at tro på, at den kan være klar til Nürnbergmessen i 2005 - vi får se!
KATOs BR 175 i H0